Kontakt Andy

AnDers Bircow foredrag

I det underholdende musikalske erindringsforedrag “FRA BANKELEV TIL LINIE 3” med undertitlen ”… og hvad deraf skete” tager Anders Bircow publikum med på en både morsom, musikalsk og personlig rejse gennem et langt liv i underholdningens tegn.

De fleste danskere lærte Anders Bircow at kende for over 45 år siden, da Linie 3 fik sit store gennembrud i DR’s TV i teltet. Men vejen dertil, og livet efter, rummer langt flere facetter end de fleste kender. I det levende og nærværende foredrag fortæller Anders Bircow med både humor og ærlighed om sin rejse fra bankelev i Helsinge, lærer i Vestjylland, uddannelse på Aarhus Teaters elevskole (hvor Anders i 2027 kan fejre, at det er 50 år siden, at han blev færdiguddannet som skuespiller) til en karriere på landets skrå brædder og en central plads i dansk underholdning.

Med masser af anekdoter og personlige fortællinger giver Bircow et unikt indblik i, hvordan Linie 3 opstod, hvordan succesen blev oplevet indefra, og hvordan livet som skuespiller og entertainer også skulle navigeres mellem Linie 3’s turné perioder. I foredraget giver Anders Bircow også sine nøgterne betragtninger om udsigterne til gendannelsen af Linie 3, ligesom han fortæller om, hvordan det i dag er at stå på de knap så store scener, når han optræder solo eller med Thomas Eje i showet “Her er de 2 andre”.

Undervejs suppleres fortællingerne og anekdoterne af sange, når Anders Bircow til eget guitarakkompagnement bringer både grin og genkendelse frem med sange fra Linie 3’s repertoire, teaterforestillinger og kunstnere, der har inspireret ham.

Selvom tiden har sat sine spor i forhold til, at de mørke krøller er væk og håret ikke er så mørkt længere, er det stadig den samme lune, charme og musikalitet, som publikum vil møde. Det gør foredraget til en interessant og underholdende oplevelse i selskab med en af Danmarks mest folkekære entertainere.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy