Bertel Abildgaard
…..”Og så lige en ekstra tak for dit totalt fede show i torsdags—” Emil Andresen til spil dansk for Ældresagen.
Han er en af landets mest eftertragtede entertainere til firma og privatfester og i de senere år er han blevet mere og mere efterspurgt til pensionistunderholdning o.lign. Han giver den gas med sjove og næsten sande røverhistorier, med vittigheder, gags, og parodier. Musikalsk bevæger han sig rundt på sin guitar som en fisk i vandet, og elsker at publikum synger med. Han laver også parodier på de danske Bob Jyllands: Johnny Madsen, Lars Lilholt og Niels Hausgaard, med et glimt i øjet. Selvfølgelig griber han også til den danske sangskat lige fra dansktop til Giro 413. Krydret med sange og indslag fra de talrige revyer han han deltaget i.
….”hvor er du god, det er bare så sjovt det du laver, og så synge og spiller du guitar helt fantastisk”. Ulla til ældreunderholdning i Egebjergparken.
Bertel Abildgaard har været skuespiller, direktør, forfatter og komponist i revyer som Græsted, Nykøbing Falster, Kerteminde og Kolding. Han har stået på revyscenen sammen med Jan Schou, Henrik Krogsgaard, Kirsten Siggaard, Grethe Sønck, Keld og Hilda Heick og mange andre. Han har lavet shows sammen med Annette Heick i 10 år til firmafester og for de danske styrker i udlandet.
Show-revyer på Møllekroen i Hurup sammen Ib Grønbech og senere med André og Arne Lundemann. Han har medvirket i Privatteatrets forestilling “Room Service” i hovedrollen som tjeneren Tony, sammen med Lisbet Dahl og Claus Ryskjær. Startede i 5xKaj som Guitarkaj og storhittede med Grønlands Radioavis, Kylling i Karry og Alle Børnene og mange forestillinger i 80’erne. Medvirket på TV, radio og film.