Kontakt Andy

Bo Young

Med et salg på over imponerende 4 millioner CD´er, kassettebånd og plader skrev Jodle Birge sig ind i dansk musikhistorie, som én af det bedst sælgende dansktop kunstnere. Desværre døde Jodle Birge alt for tidligt i 2004. Evnerne til at synge Jodle Birges sange er heldigvis gået i arv til sønnen Bo Young, der de sidste mange år har optrådt med et populært program med alle de bedste Jodle Birge sange suppleret med andre evergreens.

Både målt på antal jobs, antal flotte tilbagemeldinger og den høje rate af genbestillinger fra arrangører, der tidligere har haft besøg af Bo Young, så indtager Bo en førende position indenfor underholdning til pensionistarrangementer.

Bo Young har i mange år været omtalt som Jodle Birges søn. Det har Bo Young aldrig haft noget imod og har det stadig ikke. Han hylder og mindes stolt sin far, men med over 25 år som underholder har Bo Young for længst bevist, at han kan stå på egne ben. Bo nyder at komme rundt og bringe smil og glæde med sin sang. Han vader ind i folk med træsko på og evnen til at tilpasse sig stedet og publikum er hans helt store styrke.

Én af hemmelighederne ved Bo Youngs succes er også, at han formår at sammensætte repertoiret, så det passer lige nøjagtigt til det publikum, han optræder for. Naturligvis er der Jodle Birge sange som Rigtige Venner, Tusind røde roser og Tre Hvide duer, men Bo synger også populære hits som Avenuen, Himmelhunden, Kald det kærlighed, Når man ser det hele lidt fra oven, Mølleåen, Gem et lille smil til det bli’r gråvejr, Under stjernerne på himlen, Aldrig mer’ må jeg se dig, måske en Elvis sang, etc. 

BO YOUNG TYROLERFEST
Bo Young er også det oplagte valg til som underholdning ved oktoberfesten, høstfesten, tyrolerfesten o.lign. Her ifører Bo sig tyrolerhatten og supplerer det normale repertoire med sange som En sang om Tyrol, Bjergvagabonden, Snevalsen, Sikken fest m.fl.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy