CLAUS PRIES
Det er usikkert, om det var Storm P. eller Mark Twain der stod bag det legendariske citat: ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!”. Den velsyngende fynbo Claus Pries (kendt fra bl.a. DK4) tager dog udfordringen op, når han ved hjælp af sang og musik forsøger at ændre den aktuelle vejrsituation
Skal forårsdagen gøres grønnere, sommerdagen lysere, efterårsdagen helt vindstille, vinterdagen varmere eller regnvejrsdagen tør, så skal der sendes bud efter Claus Pries, der har samlet en paraply af danske humørfyldte sange i showet ”Regndråber drypper i mit hår”.
Hvad er bedre end sang og musik til at få humør på en trist regnvejrsdag? Tænk bare på den ikoniske scene, hvor Gene Kelly danser og synger i filmen ”Singin’ in the Rain”! Nu har Claus Pries samlet en paraply af danske humørfyldte sange og er klar til at rykke ud med showet ”Regndråber drypper i mit hår”.
I Claus Pries’ show diskes op med en nærværende optræden med sange fra den danske sangskat, dansktopsange fra både før og nu samt Grand Prix-hits fra dens velmagtsdage. Her er evergreens som Sol sol kom igen, Så længe jeg lever, Forelsket i København, Gid du var i Skanderborg, en musikalsk hyldest til Keld & Hilda (som Claus har et helt specielt forhold til) samt naturligvis Claus’ udgave af Pedro Bikers hit Regndråber drypper i mit hår
OM CLAUS PRIES
Det er ikke en pludselig indskydelse, at Claus Pries tager ud at optræder: Siden han var en lille dreng, har han drømt om at komme til at underholde med sin sang. Claus har i den grad kæmpet for at forfølge drømmen blandt med deltagelse i diverse talentshow: Som 14-årig kom Claus til finalen i Se & Hørs Talentkonkurrence. Senere blev det til medvirken i TV3’s “Tæl til 3”, hvor Claus’ helt store drøm om at synge sammen med Keld og Hilda Heick gik i opfyldelse. I 2015 medvirkede Claus Pries i “Dansktoptalent på DK4” med sangen “Som en sommervind”. Det gav for alvor Claus Pries medvind til at gøre endnu mere ved drømmen, og så begyndte han at udgive CD’er.
I dag kan du bl.a. se og høre Claus, når han medvirker i DK4’s “Dansktoppen” og “Tip et Hit & Syng Med”. Og nå ja, du kan også møde ham, når han optræder rundt omkring, for drømmen er gået i opfyldelse: I dag er der bud efter Claus Pries til arrangementer bl.a. på plejehjem, seniorklubber og på bosteder.
r