Fede Finn & Funny Boyz - TRIO
Der er garanti for højt humør, når Fede Finn & Funny Boyz TRIO spiller op med et festfyrværkeri af et program: Her er bandets største hits som Kærligheden brænder, Hansi Boy, Texas Gule Rose og Jeg er en glad lille cowboy. Fede Finn byder naturligvis også op til fællessang, når bandet fortolker danske hits som Se Venedig og dø, Haveje, Hvem har du kysset i din gadedør, Ta’ med ud og fisk, Avenuen, etc.
Den tidligere cirkusprinsesse i Cirkus Benneweis Judy Glosted, Torben Eilersen på keyboard og naturligvis Fede Finn selv (Lennart Johannsen) på bas udgør tilsammen Fede Finn & Funny Boyz TRIO. Denne lidt mindre udgave af det populære band passer perfekt til arrangementer på plejehjem, bosteder, seniorklubber, pensionistforeninger o.lign.
Fede Finn & Funny Boyz fik deres folkelige gennembrud i 2005, hvor DR sendte ”Fest ved Fjorden” og ”De Fede” spillede ”Kærligheden Brænder” og alt eksploderede omkring dem. Siden den juli dag i 2005 er det gået med raketfart mod den danske underholdnings stjernehimmel, og det er blevet til utallige hits og førstepladser på DRs Dansktop.
Fede Finn og Funny Boyz er et fantastisk live-band, som udover succes i Danmark, også har opnået et gennembrud i Norge. Bandet kan som få, sætte stemningen i vejret og skabe en fest uden lige.