Kontakt Andy

Guido Paevatalu

Én af Det Kgl. Teaters hovedkræfter i mange år baritonen Guido Paevatalu optræder m. pianist i et flot program med kendte operette toner over danske sange og svenske viser til kendte opera-arier.

Der venter publikum en stor oplevelse, når én af Danmarks kendteste baryton-stemmer Guido Paevatalu og pianist underholder. Repertoiret spænder vidt fra Carl Nielsens danske sange og Evert Taubes svenske viser til arier fra operaen og operettens verden. Her er kendte operette-toner fra bl.a. Flagermusen, Den Glade Enke og Farinelli og elskede opera-arier hentet fra bl.a. Rossinis “Barberen i Sevilla”, Bizets “Carmen”, Verdi’s “La Traviata” og Gershwins “Porgy & Bess”.

Guido Paevatalu (baryton) er uddannet på Opera-Akademiet og debuterede på Det Kgl. Teater i 1982. Her har han siden medvirket i en lang række roller, hvoraf især skal fremhæves Mozart-roller som greven i Figaros bryllup, Guglielmo i Così fan tutte, titelpartiet i Don Juan og Papageno i Tryllefløjten. Italienske roller som Anckarström i Verdis Maskeballet, Posa i Verdis Don Carlos, Germont i Verdis La traviata, Silvio i Leoncavallos Bajadser, Sharpless i Puccinis Madame Butterfly, Figaro i Rossinis Barberen i Sevilla og Ford i Verdis Falstaff. Wagner-partier som Wolfram i Tannhäuser og Beckmesser i Mestersangerne. 

Guido Paevatalu har medvirket i adskillige produktioner for DR-TV, bl.a. Maskarade, Drot og Marsk og Johann Strauss’ Flagermusen. Han har sunget Dandini i Rossinis Askepot på Den Jyske Opera og givet koncerter med en lang række orkestre både i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Rusland, Østrig, Holland, Frankrig, Ungarn og Tyskland. Han har endvidere sunget ved Mozart-festivalen i Wien, Savonlinna Festivalen i Finland, ved Bergen Festspillene samt i Leipzig, Houston, Oklahoma og München.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy