Helene hørlyck jul
Skal julen på plejehjemmet eller i seniorklubben gøres endnu mere hyggelig og stemningsfuld, er den populære sangerinde Helene Hørlyck (bl.a. kendt fra DK4) et sikkert hit. Med udgangspunkt i Helene Hørlycks jule CD ”Christmas Songs”, der udkom i 2022 optræder Helene med julekoncerten ”Nu tændes tusind julelys”. Her bliver der for alvor tændt for julestemningen i et stemningsfyldt program med skønne julesange fra ind– og udland suppleret med populære evergreens.
Med stort nærvær og flot stemme synger Helene Hørlyck et alsidigt repertoire, der spænder fra stemningsfulde En rose så jeg skyde, Nu tændes tusind julelys, Glade Jul til engelske/amerikanske julesange som Have Yourself A Merry Little Christmas, I´ll Be Home For Christmas, The First Noel, etc. Helene krydrer julerepertoiret med danske evergreens som Forelsket i København, Glemmer du , Under stjernerne på Himlen over skønne musicaltoner fra bl.a. “The Sound of Music” til ABBA-hits.
OM HELENE HØRLYCK
Danske Helene Hørlyck har været bosat i London i 23 år, hvor hun har haft en stor karriere både som udøvende kunstner (bl.a. som frontfigur i verdens populæreste ABBA Tribute Band ”Bjorn Again”) og som stemmetræner på X Factor i England og for den populære drengegruppe One Direction. Herhjemme er Helene Hørlyck bl.a. kendt fra diverse tv-koncerter på DK4.