Kontakt Andy

Henrik Krogsgaard

Med et langt, rigt og spændende liv i musikkens verden, beretter Henrik Krogsgaard om højdepunkter i karrieren. Er der er klaver får anekdoterne og oplevelserne et lystigt akkompagnement.

Det er over 50 år siden Henrik Krogsgaard blev udråbt til “Showverdenens yngste kapelmester”, og lige siden har han brugt sit talent til stort set alle genre i musik og teater. Lysten og engagementet har altid været med, men størst er glæden ved at glæde andre.

I dette spændende foredrag fortæller Henrik Krogsgaard , den musikalske arbejdsmand, ærligt om et spændende liv – lige fra drengedrømme til koncertsale!

Facts om Henrik Krogsgaard
Vel nok Danmarks populæreste pianist og komponist. Henrik Krogsgaard var gennem en lang årrække fast inventar på flere af DR´s programmer bl.a. som helt ung 21 årig talent i tv-udsendelsen ”Den gyldne Pil” i 1972.  Ligeledes har Henrik medvirket ved Dansk Melodi Grand Prix op gennem 80`erne og 90èrne, og han har komponeret flere kendte melodier til danske sangstjerner.

Henrik Krogsgaard, f. 1951, dansk pianist, kapelmester og komponist. Krogsgaard opnåede som 17-årig at blive kapelmester i Cirkus Schumann og ledede i 1972 orkesteret i Otto Leisners tv-serie Den gyldne Pil. Derefter fulgte et mangeårigt revy- og musicalsamarbejde med Volmer Sørensen, først i Nykøbing Falster (Revykøbing), derefter 15 sæsoner i Cirkusrevyen samt på ABC Teatret og Amager Scenen. Fra 1984 blev han kapelmester og musikalsk arrangør for det danske Melodi Grand Prix, og ved mange andre lejligheder har han været dirigent for Radiounderholdningsorkestret og optrådt som vært i tv-serier.

Medvirket i utallige revyer, musikforestillinger, shows, radio- og TV-produktioner som sanger, musiker, komponist, skuespiller, programvært og kapelmester.  Har senest dirigeret Show Boat på Nørrebros Teater, Piaf på Privat Teatret og på Det Ny Teater, Don Quixote, En Mand Fra La Mancha og  Peter Pan og The Sound Of Music.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy