Kontakt Andy

JACOB WENDT

Forfatteren Jacob Wendt Jensen går grundigt til værks, når han kaster sig over et bogprojekt. Det har han bl.a. bevist med biografier om Lise Nørgaard, Victor Borge, Poul Bundgaard, Aage Stentoft, Ove Sprogøe, Bille August, Kirsten Lehfeldt, Niels Olsen samt med de lige så populære coffee table bøger, der kortlægger danske tv-serier og kulturfænomener som Matador, Badehotellet, Huset på Christianshavn, Dansk Revy 175 år, DR i 100 år og Dansk cirkus.

Senest har Jacob Wendt Jensen høstet mange anmelderroser for biografien ”Dirch 100 år”, der er en stor portrætbog om Danmarks ubetinget største komiker, Dirch Passer, udgivet i anledning af, at han i 2026 ville være fyldt 100 år.

På baggrund af to års research og 70 nye interviews har Jacob Wendt skrevet den hidtil mest grundige biografi om Dirch Passer. Et enigt anmelderkorps har drysset et væld af stjerner over bogen og fremhævet den som et uhyre nuanceret portræt, hvor Jacob Wendt formår at skildre det komplekse menneske bag den kunstner, hvis liv sluttede, da han kun var 54 år gammel.

Med udgangspunkt i bogen ”Dirch 100 år” tilbyder Jacob Wendt Jensen foredraget Dirch — hele historien! Her får tilhørerne hele historien om Dirch Passer krydret med både kendte og meget sjældne filmklip.

ANDRE FOREDRAG MED JACOB WENDT JENSEN
Jacob Wendt Jensen kan også engageres med følgende foredrag:

Dansk humor gennem tiderne – en latterorkan af et foredrag
Tag med på en underholdende tur gennem næsten 100 års dansk humor – fra Osvald Helmuth og Victor Borge til Søs & Kirsten, Ørkenens Sønner og nutidens stand-up. Med sjældne filmklip, røverhistorier og masser af humor.

Matador – Verdens bedste tv-serie
Kom med bag kulisserne på Matador. Med udgangspunkt i sin store bog om serien fortæller Jacob Wendt Jensen om Lise Nørgaard, Erik Balling, stjernerne og de mange historier fra seriens tilblivelse. Et levende foredrag med filmklip, humor og personlige fortællinger om Jacobs venskab med Lise Nørgaard.

Badehotellets hemmeligheder
Hvordan blev Badehotellet en af de største danske tv-succeser? Jacob Wendt Jensen, forfatter til Bogen om Badehotellet, tager publikum med bag kameraet og fortæller om seriens tilblivelse, skuespillerne og de farverige karakterer.

Lise Nørgaards liv og værk – og venskabet
Jacob Wendt Jensen kendte Lise Nørgaard gennem otte år og skrev både hendes officielle biografi og den store bog om Matador. I et personligt foredrag fortæller han om hendes liv, værk og deres venskab – med filmklip, humor og historier om mennesket bag den folkekære forfatter.

Victor Borge – mennesket bag smilet
Mød mennesket bag Victor Borges berømte smil. Med udgangspunkt i sin biografi, 70 nye interviews og hidtil ukendte arkiver fortæller Jacob Wendt Jensen historien om den geniale entertainer, der blev verdensstjerne – og samtidig var en mester i at skabe sin egen myte.

Poul Bundgaard – meget mere end Kjeld fra Olsen Banden
Poul Bundgaard var langt mere end Kjeld i Olsen Banden. Hør historien om den folkekære skuespillers store succeser, drømmen om opera, sceneskrækken og livet bag facaden. Et portræt af en mand med langt flere sider, end de fleste danskere kender.

Ove Sprogøe – Hundehoveder og hængerøve
Kom bag facaden på en af dansk films største og mest flittige skuespillere. Med historier fra biografien om Ove Sprogøe og både kendte og sjældne filmklip tegner Jacob Wendt Jensen et levende portræt af den sky superstjerne.

100 år med Danmarks Radio
100 års dansk radio- og tv-historie fortalt gennem programmerne og menneskene, der skabte dem. Fra Statsradiofoniens første udsendelser i 1925 og besættelsen til farve-tv, store tv-øjeblikke og nutidens digitale DR.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy