Jørn Vind - musik til seniorfesten
Egentlig startede Jørn Vind som 14-årig på guitar og spillede som helt ung guitar og bas i diverse orkestre. De sidste 40 års tid er det imidlertid bag tangenterne som festmusiker, at Jørn har slået sine folder. Masser af fester er det blevet til igennem årenes løb, og det har givet Jørn Vind en enorm erfaring i at sammensætte repertoiret – også til fester på plejehjem og i seniorklubber.
Jørn Vind leverer dæmpet dinnermusik med danske og udenlandske evergreens, og skal der akkompagneres til en lejlighedssang, klarer Jørn også det. Måske tager Jørn guitaren i brug under middagen og synger lidt populære sange og viser som Visen om de 18 svaner, Livstræet, Regnvejrsdag i November (Jeg vil male dagen blå), etc.
Efter middagen spiller Jørn Vind op til dans og hygge med et repertoire efter publikums smag. De mange års erfaring har givet Jørn Vinds repertoire enorm spændvidde. Her er sange af danske kunstnere som Lars Lillholt, Kim Larsen, Tommy Seebach, Shu- bi- dua, KANDIS, Klaus & Servants, Bamses Venner, John Mogensen og Birthe Kjær. Skal der tages lidt evergreens fra 50’ernes Giro 413 klarer Jørn også det med kunstnere som Raquel Rastenni, Otto Brandenburg, Gustav Winckler, Katy Bødtger m.fl.
Måske er der også stemning for lidt udenlandske hits fra 60- og 70’erne? Så finder Jørn Vinds sange frem fra bl.a. Creedence Clearwater Revival, Hollies, Tremeloes, Hermans Hermits, ABBA, The Beatles, Elvis Presley, Cliff Richard m.fl.