Kontakt Andy

Klaus og Karin – Syng Med & Tip et Hit

Få besøg af det populære “Syng med & Tip et Hit” koncept kendt fra DK4 til det næste arrangement. Klaus Strand-Holm, der er kendt fra Klaus & Servants, spiller og synger hits fra flere årtier, mens Karin Strand-Holm stiller spørgsmål om de enkelte numre. Der bliver sunget med ved bordene, der bliver grinet og hvisket til naboen. Som tilgift i denne festlige musikquiz får man masser af sang og fællessang, når både Karin & Klaus bevæger sig rundt blandt publikum.

Spørgsmålene i Tip et Hit har en sværhedsgrad, hvor alle kan være med, og man skal blot besvare spørgsmålene med et ja eller nej. Var det Susanne Lana, der gjorde »Søde sommerminder« til en landeplage i 1972? Var det Gustav Winkler, som først udsendte »Gem et lille smil« på lp? Hed Grethe Ingmanns mand Peter Ingmann osv.!

Arrangementet afsluttes med præmieoverrækkelse til vinderen af den festlige musik-quiz. Selvom man ikke bliver kåret som quiz-mester, vil man alligevel gå glad fra arrangement og føle, at man har vundet en hyggelig stund med sang, musik og højt humør.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy