Mademoiselle de Paris
Skal det næste arrangement i seniorklubben eller på plejehjemmet være med fransk tema, så sætter trioen Mademoiselle de Paris det musikalske prik over i´et. Uanset anledningen, om det er forår, sommer, efterår eller vinter er Mademoiselle de Paris klar til at give publikum en minderig, musikalsk oplevelse.
Den fransktalende (men danske) skuespiller og sangerinde Stinne Henriksen er i front, når Mademoiselle de Paris tager publikum med på et musikalsk triumftog ind under Paris’ himmel og broer. En forførende rejse til ære for Frankrig, Paris, sproget og ikke mindst kærligheden! (…ja, og så til et godt glas rødvin). De smukke melodier og sange får instrumental opbakning fra Kristian Rusbjergs stilsikre og imponerende harmonikaspil blandet med multiinstrumentalist Jacob Venndts håndtering af diverse mundharper, el- og kontrabas, tenorguitar, baspedaler, savspil, klaver og vokal.
Mademoiselle de Paris´ repertoire inkluderer klassikere som: La vie en rose, Pigalle, Non, Je ne regrette rien, Champs-Elysées, Sous le ponts de Paris (Under den hvide bro), Soul le ciel de Paris m.fl. Naturligvis leverer Kristian Rusbjerg og Jacob Venndt også fremragende instrumentalnumre med stemningsfulde toner med en afstikker fra Paris til København i den skønne Forelsket i København til ekvilibristiske bravour-numre indenfor fransk musette og den festlige Czardas af Monti. Med andre ord: Musik, der gør dig helt Piaf!