Kontakt Andy

MARTIN KNUDSEN

Der er garanti for højt humør, grin og masser af fællessang, når Martin Knudsen (bl.a. kendt fra TV2 Charlie, DK4, Ganløse Revyen og showduoen Stine & Martin) underholder. Martin kan engageres med 2 forskellige programmer: “Tartelet fest m. Martin Knudsen” eller ”Det’ Leth at være dus med Susanne, Birgitte og Hanne”.

TARTELET FEST MED MARTIN KNUDSEN

Du har sikkert allerede opdaget det: Mange steder i Danmark har man de senere år stablet festlige begivenheder på benene, hvor man hylder den lækre, sprøde spise: Tarteletten. Både ved store tarteletfestivaller i haller og telte til tarteletfester i mindre forsamlingshuse hyldes den elskede tartelet med spisning, sang, bægerklang og højt humør. Nu præsenterer vi en vaskeægte underholdnings-nyhed til plejehjem, bosteder, pensionistforeninger o.lign.: TARTELET FEST MED MARTIN KNUDSEN.

I sørger for tarteletterne, og Martin Knudsen serverer et festligt underholdningsprogram med masser af danske syng-med-venlige hits, skålesange og naturligvis Martin Knudsen helt nye sang Tarteletter.  Med Martin Knudsens smittende humør og sikre sans for at underholde publikum, sørger han for at tarteletterne smutter festligt ned, når han disker op med sange, der i den grad byder op til fællessang: Her er Giro 413 hits som Susanne Birgitte og Hanne, Himmelhunden, Er du dus med himlens fugle, Det er sommer det er sol og det er søndag til de største Kim Larsen hits og festlige Melodi Grand Prix sange fra dengang, hvor Grand Prix sange var noget, man sang med på.

Med Martin Knudsens varemærke højt humør, charme, nærvær og stor musikalitet tilpasser han med mangeårig erfaring underholdningen, så den passer lige nøjagtig til jeres sted og publikum. OG skulle I vælge at ”svigte” tarteletterne til fordel for et kaffe/kage arrangement, er Martin Knudsen stadig en ideel underholder (så undlader han sangen om Tarteletter!)

DET’ LETH AT VÆRE DUS MED SUSANNE, BIRGITTE OG HANNE

“Det’ Leth at være dus med Susanne, Birgitte og Hanne”  – sådan lyder den mundrette og måske lidt lange titel på charmerende og velsyngende Martin Knudsens hyldest til Danmarks største evergreen-forfatter Erik Leth.

Uanset om teksten skulle spidde et politisk emne i en revy, eller om der var lagt op til liv og glade dage i Far til Fire og Morten Korch filmene, så mestrede Erik Leth opgaven. Osvald Helmuth fik en evergreen med En grimasse der kan passe. Otto Brandenburg lancerede landeplagen Susanne, Birgitte og Hanne, Ib Schønberg sang om Mariehønen og Poul Reichardt fik sin Er du dus med himlens fugle. Vi har således meget at sige Erik Leth tak for. Det gør Martin Knudsen i denne musikalske hyldest, hvor han synger sangene og fortæller historien om hitmageren Erik Leth.

Erik Leths tekster er blandt de mest spillede i Giro 413. Martin Knudsen supplerer også Erik Leth repertoiret med andre kendte evergreens fra Giro 413 lige fra Mor er den bedste i verden over dansktop-toner til grand prix hits. Det hele bliver leveret med Martin Knudsens varemærke: Højt humør, charme, nærvær og stor musikalitet.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy