Michael Winckler - musikalsk foredrag
Musikalsk foredrag om Gustav Winckler fortalt og sunget af sønnen Michael Winckler. Masser af anekdoter, gyldne øjeblikke og skinbarlige sandheder om far Gustav. Det hele kædes sammen med Gustav Winckler hits, hvor ingen kommer så tæt på originalen som Winckler Junior.
Det har tyngde og autenticitet. når Michael Winckler holder musikalsk foredrag om sin far Gustav Winckler. Det har det af flere årsager. Hvad angår fortællingen om Gustav Winkcler har Michael ikke behøvet at læse sig til historier og anekdoter – han har oplevet dem selv eller fået dem fortalt af farmand selv. Hvad angår den perlerække af Gustav Winckler hits, som foredraget med liflig hånd bliver krydret med, så kommer ingen så tæt på den ægte vare som Michael Winckler.
Michael er en lun og charmerende fortæller, og han disker op med egne oplevelser, anekdoter og en gennemgang af farmands karriere, gyldne øjeblikke og skinbarlige sandheder fra privatlivet. Det hele bliver kædet sammen af en perlerække af Gustav Winckler slagere som Skibet skal sejle i nat, Lidt go´ musik, Hvide Måge, Den mørke landevej og naturligvis Gem et lille smil til det bli´r gråvejr.