Kontakt Andy

Peter Tanev

Kom helt bag om det danske klima med Peter Tanev som på en saglig men også underholdende måde vil give en status på det danske vejr og klima. Det er ikke forkert, når vi husker, at vinteren var koldere og mere hvid i gamle dage, men hvordan ser fremtiden ud, og er det virkelig rigtigt at teknologier og videnskab kan redde klimaet. I Peter Tanevs foredrag har publikum chancen for både at blive underholdt og blive klogere på klimaet med hele Danmarks vejrmand

Der kan ikke loves bedre vejr, men en god og fornøjelig stund er der garanti for, når Peter Tanev på sin helt egen måde tager publikum på en rundtur i vejret og TV vejret. Peter Tanev tilbyder følgende foredrag:

GÅR KLIMAET AMOK
Kloden bliver varmere, klimaet ændrer sig og vores vejr bliver mere ekstremt. Peter Tanev tager os med på en rejse ud i fremtidens vejr, som kan se helt anderledes ud end i dag på grund af den globale opvarmning, med flere storme, skybrud og vejr der ikke er til at stole på. Hvad sker der med vores Vejr og klima, har det allerede ændret sig?  Hvad kan vi forvente af ekstremt vejr i fremtiden og kan vi nå at gøre noget? Peter Tanev ser også på konsekvenserne af ekstremt vejr (f.eks. skybrud), skal vejret have skylden for det hele eller kan der være andre forklaringer?….Ja siger Peter Tanev og en af forklaringerne finder vi i vores egen baghave. Et foredrag hvor man også kommer bag om de fascinerende løsninger, der findes, når vi f.eks. kigger på alternativ energi.

MONSTER REGN NU OG I FREMTIDEN
Ekstreme skybrud og kraftig regn er måske en af de største klimaudfordringer som Danmark står overfor de kommende år. Klimamodellerne viser at vi i fremtiden vil kunne få flere og kraftigere skybrud over Danmark, men allerede nu har vi flere somre i træk fået en forsmag på fænomenet. Sommeren 2011 var ikke en undtagelse – her blev København ramt af det værste skybrud i nyere tid. Peter Tanev tager i dette foredrag fat i klimaændringerne og ser på hvordan udviklingen vil se ud i Danmark. Han kigger på problemerne ved skybrud men også på løsningerne.

GÅR VEJRET AMOK
Bliver kloden varmere? Og får vi en ny istid? Hvorfor er der nu så mange orkaner, oversvømmelser, etc.? Hvad er en tornado? Og hvad er en orkan? Hvad med det danske vejr? Hvad kan vi forvente de næste år? Alle hører og ser om vejrkatastrofer hver dag, men hvad sker der med vores vejr? Er vejret gået amok? Dette er et foredrag, der tager fat i de ekstreme vejrsituationer, vi oplever for tiden og forklarer, hvordan de opstår og hvor de er på vej hen – og om det er naturligt eller ej. Der vil i Peter Tanevs foredrag blive draget paralleller til det danske vejr, som også går amok af og til

DET DANSKE VEJR
Et foredrag af Peter Tanev som på munter vis tager dig med på tur gennem det danske vejr.

Hvorfor blæser det altid i Danmark? Hvorfor kan man aldrig stole på vejrudsigten?

Hvorfor har vi ikke ekstremt vejr i Danmark såsom tornadoer og orkaner?

Hvorfor får vi nogle gange isvinter, og hvorfor får vi hedebølge om sommeren?

Dette er nogle af de mange spørgsmål, som Peter Tanev i dette foredrag giver svar på. Foredraget præsenterer historier fra de varme lande, som relaterer til det danske vejr. Der er lagt vægt på det videnskabelige i foredraget, dog med den populære indgangsvinkel.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy