Kontakt Andy

Peter Vesth, Louise Espersen og Kristian Rusbjerg

Der venter publikum en stor og underholdende koncertoplevelse med legenden Peter Vesth, sanglærken Louise Espersen og harmonikavirtuosen Kristian Rusbjerg 

Med en imponerende karriere både som kunstner og sangskriver er Peter Vesth én af de helt store i musikhistorien indenfor dansk populærmusik. I koncerten med Vesth, Espersen og Rusbjerg er omdrejningspunktet således også de største og populæreste  Peter Vesth sange. Der er masser af sange af tag af heriblandt de imponerende 37, der har toppet DR’s Dansktophitliste. Det giver Peter Vesth rekorden som den med suverænt flest førstepladser på Danmarks mest prestigefyldte dansktophitliste.

Gennem de sidste 13 år har én af Danmarks dygtigste harmonika spillere Kristian Rusbjerg turnéret som en fremragende musikalsk sidemand til Peter Vesth. Kristians blændende harmonikaspil kombineret med Peter Vesths velklingende guitarspil har vist sig som et fornemt akkompagnemt til Peters iørefaldende sange. De senere år har den velsyngende Louise Espersen været med som sangerinde ved en stribe Vesth & Rusbjerg koncerter. Med Louises flotte sangstemme og fine sans for det danske sprog, fuldender hun i den grad trioen, både når hun synger duet med Peter, men så sandelig også når hun selv fortolker sange fra Vesth sangskattekisten.

En koncert med Vesth, Rusbjerg og Espersen byder naturligvis på kendte og elskede Peter Vesth numre som Skabadabedudiæj, En hel flaske rom, Fru Pedersens Bordel, I en lille olivenlund, Bare fire linier og naturligvis den helt store evergreen Veras Vinterven. Undervejs i koncerten overlader Peter Vesth også scenen til Rusbjerg og Espersen, hvor de 2 yngre musikalske talenter for alvor får lov at vise, hvad de kan. Her tryllebinder Kristian publikum med sublimt harmonikaspil fra stemningsfulde Calle Schewens Vals til virtuose bravour numre, hvor Kristian viser harmonikaspil i verdensklasse. Kristian sørger også for akkompagnement til Louise Espersen, når hun blandt andet giver Gitte Hænning klassikeren Ta’ med ud og fisk hentet fra Louise succesfulde debut CD, hvor hun fortolkede Gitte Hænning sange.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy