René Jakobsen synger Kim Larsen
Er du klar til en forrygende tur ned ad Christianshavns Kanal, over Langebro, ud ad Jyllingevej eller Rabalderstræde og direkte ind i hjertet af den danske sangskat med en musikalsk hyldest til ikoniske Kim Larsen? Så skal du booke showet ”DET BEDSTE TIL DIG OG DINE VENNER”, hvor sangeren og entertaineren René Jakobsen leverer en festlig, kærlig og musikalsk hyldest til Danmarks største og mest folkekære musiker – Kim Larsen.
Hvor skal man egentlig tage sit udgangspunkt, når man skal hylde Kim Larsen? René Jakobsen har valgt at tage afsæt i Danmarks mest solgte album nogensinde ”Midt Om Natten” fra 1983. Herfra fungerer René som en sikker musikalsk Kim Larsen-turguide, der med charme og overskud tager publikum med hele vejen tilbage til Gasolin-dagene og helt frem til Kjukken-tiden.
På rejsen kommer vi forbi Østre Gasværk, tjekker ind på Byens Hotel, synger med på Kvinde Min, drømmer os væk med Susan Himmelblå og sejler afsted med Jutlandia og Sømanden Will Den Fromme. Der bliver naturligvis også plads til at hilse på bl.a. Rita, Joanna, De smukke Unge Mennesker, Fru Sauterne, Inga og Katinka, Mig og Molly, Tarzan Mama Mia, Pianomand eller synge med på Haveje, Papirsklip, Køb Babaner eller Midt Om Natten.
René Jakobsen leverer det ene ikoniske Kim Larsen-hit efter det andet til dig og dine venner. Det hele bliver fremført med smittende humør, flot sangstemme, respekt for originalerne og et nærvær, der rammer lige dér, hvor minderne bor.
Der er lagt op til stemning, fest og garanteret fællessang. Du må nynne, synge, danse, klappe – eller bare læne dig tilbage og mindes Masser af (Kim Larsen) succes i en stund i selskab med sangene, vi alle kan – og aldrig glemmer.