Kontakt Andy

Revysangens Genklang

En god revyvise bliver man aldrig træt af at høre og synge med på. Det bliver der rig lejlighed til, når Revysangens Genklang tager publikum med på en spændende rejse med revysange fra helt tilbage og frem til nu. Fra de sjove til de eftertænksomme viser.


Revysangens Genklang består af Birgitte Antonius og John Skou. Med stor succes underholder duoen med et underholdningskoncept bestående af revyviser helt tilbage fra dansk revys start i 1850 og frem til i dag. Birgitte og John nærer stor kærlighed til de danske revyviser og historierne bag. Det formidler de med stor glæde, når de optræder med en bred vifte af revysange og undervejs fortæller sjove anekdoter om revyvisernes baggrund. Repertoiret består både af de sjove til de mere alvorlige og eftertænksomme viser. Fra de skarpe satiriske viser til de rene vrøvleviser. Fra viser af bl.a Liva Weel, Lulu Ziegler, Dirch Passer, Lily Broberg, Elga Olga, Marguerite Viby, Preben Uglebjerg til Lisbeth Dahl.

Birgitte Antonius og John Skou har beskæftiget sig med musik og teater hele deres liv. De har begge en baggrund fra musikkonservatoriet i Esbjerg med henholdsvis klaver og kontrabas som hovedfag. I dag er det dog primært sangstemmen og revy der er i fokus for Birgitte Antonius. For John Skou er det rollen som pianist og konferencier, der fylder mest.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy