Kontakt Andy

Ruder Konges Knægte

Hvad får man, hvis man sætter 4 velsyngende herrer (bl.a. med baggrund fra Musicalakademiet i Fredericia) sammen med en dygtig guitarist: Man får et forrygende, velsyngende vokalensemble a la FOUR JACKS. De charmer og synger, så det er en ren fornøjelse. Blandet repertoire bestående af bl.a. ”Mandalay”, ”Åh Marie jeg vil hjem til dig”, ”Gå med i lunden”, ”Angelique”, ”Der kommer altid en sporvogn til” og til julens arrangementer naturligvis julesange.
 
”Når en siilor går i land, så ved man aldrig, hvad der kan ske”, men når Ruder Konges Knægte gør det, så kan du være sikker på at møde fire velklædte gentlemen med en sangskat fuld af musikalske kronjuveler. Få en hyggestund med lyden af Four Jacks, Otto Brandenburg, John Mogensen, Dirch og Ove blandt mange andre – præsenteret af de fire sangere og skuespillere Klavs, Søren, Mads og Morten, som med hjælp fra diverse rekvisitter, overraskende hovedbeklædning, humor og store stemmer, vil synge liv i de gamle og velkendte slagere fra populærmusikkens guldalder.


Så Gå Med i Lunden, spids munden og bliv dus med de fire bedste kort på hånden, og lad de musikalske knægte føre dig tilbage til dengang Ruder Konge var knægt, og der var noget ganske særligt ved musikken.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy