Kontakt Andy
Rusbjerg & Venndt

Rusbjerg & Venndt

Der venter publikum en stor musikalsk oplevelse med  Rusbjerg & Venndt, (bl.a. kendt fra ”Sommersang i Mariehaven”). Harmonikaen og mundharpen udgør fundamentet, og Kristian Rusbjerg og Jacob Venndt er blandt landets bedste på disse instrumenter. Her er fransk musette,  danske evergreens, nordisk folkemusik og sågar enkelte udødelige klassiske stykker. Det hele leveret sprudlende af virtuositet, højt humør og tilsat gode anekdoter.

Harmonikaen og mundharpen udgør fundamentet for dette spændende samarbejde mellem de to musikere Kristian Rusbjerg og Jacob Venndt.

Lyden af tyndt metal sat i svingninger af enten blæsebælg eller lunger er en fælles passion for de to herrer, der glubsk kaster sig over et væld af velegnede og vanedannende numre. Forkærligheden ligger først og fremmest hos den franske musette, men duoen serverer også veloplagt og sprælsk jazz a la Django Reinhardt, danske og udenlandske evergreens, nordisk folkemusik, latinamerikansk inspireret musik og sågar enkelte udødelige klassiske stykker.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy