Kontakt Andy

skipperlaks jul

”Her er julefest ombord, men jeg længes hjem mod Nord”. Sådan sang Jodle Birge for mange år siden i sangen ”Sømandsjul”. Sådan synger de 2 festlige, musikalske besætningsmedlemmer også i den populære sømandsduo SKIPPERLAKS (bl.a. kendt fra DK4) i november/december. Her er de klar med showet ”Jul med Skipperlaks”, hvor det festlige repertoire med kendte sømandsviser og sange suppleres med en skudefuld populære julesange.

Hvis sandheden skal frem, har Skipperlaks for længst sagt farvel til livet som ”gutterne på kutterne”. Nu giver de den som musikalske landkrabber, der med stor musikalitet og glimt i øjet synger om sømænd, piger, knejper og om livet til søs.

Til julens arrangementer og særligt julefrokoster på landets plejehjem, bosteder og i seniorklubber er ”Jul med Skipperlaks” det oplagte valg. For hvad er en ægte dansk julefrokost uden fællessang og sømandsviser (og så selvfølgelig julesange)? Med Skipperlaks er skibet ladet med alle dele: Her er kendte julesange som Søren Banjomus, hvor den banjo-spillende Michael Staun har det som en fisk i vandet, når han brillerer på banjoen. Den anden halvdel af Skipperlaks, Phil Nice, mestrer i den grad harmonikaen og giver den tillige som en velsyngende crooner i sange som White Christmas og Bella Notte (kendt fra Disneys juleshow).

Skipperlaks kommer også vidt omkring i kendte sømandsviser og sange: Her er Otto Brandenburgs Susanne Birgitte og Hanne og Når en sailer går i land over fynske Ove Bagers Lundeborghymnen til Kim Larsens Sømanden Will Den Fromme. Skipperlaks sætter også kursen mod det jyske og synger bl.a. De Gyldne Løvers store hits Ved hawet og Hjemmebrænderiet. Har publikum lyst til at synge med (og det har de), stemmer Skipperlaks i med Jeg har en ven, en rigtig sailer og Four Jacks´ Mandalay.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy