
Tamra Rosanes Country Christmas
Tamra Rosanes er egentlig uddannet talepædagog i New York. Hun kom til Danmark i 1972, hvor hun giftede sig med Danskeren Mikael Rosanes. Tamra begyndte allerede året efter at optræde som countrysanger i Vise Vers huset i Tivoli , hvor Thøger Olesen var den første, der gav Tamra et sangjob. Allerede i 1974 medvirkede hun på sit første album “Just Another Revolution” med Brødrene Olsen. Hun dannede samme år “Flair” med bl.a. Sanne Salomonsen og i 1979 countrygruppen “The Pack”. I 1980’erne var hun korsanger for bl.a. Nanna og Blast. Hun gik solo i 1987 og har siden 1988 helliget sig countrymusikken. I 1994 fik Tamra Rosanes en Grammy for albummet “Foot Loose”, der blev kåret til Årets Danske Folk/Country/Blues Udgivelse. Sammen med Lis Sørensen og Sanne Salomonsen dannede hun i 2001 trioen Cowgirls. Hun deltog i Melodi Grand Prix 2005 med “Peace, Understanding and Love”, der endte som nr. 5.
Nu gælder det julens sange, som hun fortolker med varme og den skønhed, som julen fortjener.