Kontakt Andy
The Swing Thing

The Swing Thing

Med inspiration fra vokalgrupper som Andrew Sisters, Lørdagspigerne, Four Jacks til Manhattan Transfer leveres et swingende a cappella repertoire – underholdning i særklasse.

Med en smittende energi og a cappella sang på et meget højt niveau er The Swing Thing et populært indslag som underholdning i festsalen eller måske som mobil underholdning rundt i bygningen.

The Swing Thing er en vokal gruppe bestående af professionelle sangere og performere fra Bl.a. Skuespillerskolen i Odense og Complete Vocal Institute.

The Swing Thing består af otte fantastiske sangere som alle er solister, men også smelter sammen i en fantastisk kor lyd. Gruppen kan sammenlignes med grupper som Manhatten Transfer, Andrews Sisters og Four Jacks.

Repertoiret spænder vidt lige fra 40´ og 50´ernes swingnumre som ‘Bei mir bist bist du schön’ og ‘Istanbul (Not constantinople)’, til jazz numre som ‘It don’t mean a thing if it ain’t got that swing’ over soul á la Commitments, 60´er motown numre og funky stil, til film musik som ‘Ghostbusters’ og Disneys ‘Hvem vil ikke gerne være kat’ helt op til moderne rap musik. Smid ind i repertoiret nogle af de gamle danske slagere som, ‘Tag med ud og fisk’, ‘Når en sailor går i land’, og så har man ingredienserne til en hyggelig stund.

Oveni leverer The Swing Thing et show i form af dans, sjov og ballade, og giver publikum en oplevelse af, at være sammen om en skøn og afslappende atmosfære. The Swing Thing har som regel ikke behov for mikrofoner og forstærket lyd. Men om nødvendigt, hvis der er på en scene med over 100 publikummer, kan de selv levere lydanlæg.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy