Tørfisk
Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.
TØRFISK hører til de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. En optræden med TØRFISK er lig med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. Der er både det nye og det velkendte, når TØRFISK giver koncert, for når man har et helt Vesterhaw af numre, er det svært at sige farvel til de gode, gamle numre som Lugter Lidt Af Fisk, Jeg Kan Ikke Få Armene Ned, Fuglene letter, Tørfisk og naturligvis hyldesten om Lemvigbanen (Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane) VLTJ.
Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.