Kontakt Andy

Vibeke houby juleshow

Hvad har jul og jodlen egentlig med hinanden at gøre? Det kan man få opklaret, når Vibeke Hoby gæster julearrangementet med sit festlige Vibeke Hoby Juleshow. 

Vibeke Hoby er bl.a. kendt fra DK4 og har med sit gode humør, flotte sangstemme og ikke mindst sin særlige evne til at jodle begejstret publikum. Især til optrædener for pensionister og seniorer er Vibeke populær. Når julen nærmer sig, får Vibekes normale festlige repertoire et ekstra drys julestemning, og hun tager en rød udgave af dirndl kjolen frem fra skabet.

I Vibeke Hobys juleshow kan publikum glæde sig til kendte og elskede julesange som Skal vi klippe vore julehjerter sammen, Rudolf med den røde tud, Feliz Navidad, Vinterhvidt vidunderland og naturligvis Vibekes helt egen version af Bjældeklang, hvor jodlen får lov at blande sig med julesangen om bjældeklang.

Julesangene suppleres med populære numre fra Vibeke Hobys normale repertoire. Publikum kan bl.a. få et genhør med sange som Kærligheden brænder, Gid du var i Skanderborg, Himmelhunden, Mormors kolonihavehus, Eviva Espana, Den Knaldrøde Gummibåd, Tyrolerhatten og Sikke’n fest. Det er sange, der indbyder til både fest, fællessang, smil og godt humør.

Vibeke er et sandt energibundt, og med stort nærvær og hjertelighed formår hun at få publikum med. Der må synges, klappes og måske ligefrem jodles med. Når Vibeke Hoby først går i gang, er det svært bare at sidde stille.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy